Når man er 193 lande, der skal mødes og aftale, hvad man skal arbejde for, er der mange forskellige idéer. Der er forskellige idéer om, hvilke udfordringer landene står overfor, og hvad man gerne vil løse. Derfor lavede FN-landene en plan. De kaldte det The United Nations Millenium Development Goals (MDG), og de blev offentliggjort med start i 2000. Medlemslandene skrev under på, at de hver især ville hjælpe med at opnå 8 udvalgte mål inden 2015. Landene ville blandt andet arbejde for at bekæmpe fattigdom, sult, sørge for at flere kunne komme i skole, og at færre blev smittet med HIV/AIDS.

Selvom det lød som en svær udfordring, så blev denne indsats den hidtil mest succesfulde fattigdomsbekæmpelse i historien. Efter 15 år kunne man se, hvordan det målrettede arbejde stort set var lykkedes over hele kloden. Derfor besluttede man sig for at sætte nogle nye mål.

Man startede allerede i 2012, hvor man indsamlede viden og meninger. Mere end ti millioner mennesker udfyldte fx. spørgeskemaer om, hvilke udfordringer de mente skulle være i fokus. Til sidst kom vi frem til en plan med mål, som man skulle nå indenfor 15 år. De blev kaldt The Sustainable Development Goals (SDG’er) – på dansk Verdensmålene. Verdensmålene er landenes plan for at gøre fremtiden mere bæredygtig. Alle mål har et fokus, og under hvert mål er der delmål. Delmålene beskriver, hvad vi helt konkret skal løse af udfordringer. Der er sat en deadline i 2030.

Verdensmålene er for alle. For hver en person og hvert et land kan bidrage til en bæredygtig fremtid.