Vores undervisning
I 2026-2027 arbejder vi på at skabe vores nye undervisningstilbud. Fra august 2026 kan klasser der besøger FN byen opleve forløbet ‘FN i Aktion’, mens flere forløb bliver tilgængelige når de er klar.
FN i Aktion
Målgruppe:
Varighed:
Dette undervisningsforløb er et interaktivt rollespil, hvor eleverne træder ind i FN’s verden og skal håndtere en akut humanitær krise i landet Nerovia. Landet er blevet ramt af ødelæggende jordskælv, som har kostet mange menneskeliv og ført til et omfattende sammenbrud af infrastrukturen.
Hundredtusindvis af mennesker er flygtet fra deres hjem, og befolkningen mangler basale fornødenheder som mad, vand og sikkerhed. FN skal nu etablere sikre lejre og koordinere den nødvendige nødhjælp.
Manglende nødhjælp, fattigdom og fravær af styring fører til kriminalitet, uroligheder og protester. Den politiske ustabilitet og de eksisterende konflikter bliver markant forværret i perioden efter katastrofen.
Eleverne arbejder som repræsentanter for UNICEF, WHO, UNHCR/IOM, UNOPS, WFP og UNFPA. Sammen skal de planlægge FN’s arbejde i landet, hvilket fx kan indebære at oprette en lejr, sikre forsyning af mad og vand og sørge for sundhed og sikkerhed.
