Lær om FN og Verdensmålene
Find svar om FN
Lær om FN og Verdensmålene: FN arbejder hver dag for fred, udvikling og samarbejde mellem verdens lande. På denne side kan du lære mere om FN’s historie, organisationer og verdensmålene gennem blandt andet video, tidslinje og quizzer.
Uanset om du skal lave en skoleopgave, forberede et besøg i FN Byen eller bare er nysgerrig på verden omkring dig, finder du her fakta og viden om FN’s arbejde.
FN's historie - en tidslinje
Efter flere års forhandlinger og planlægning mødtes repræsentanter fra 50 lande ved San Francisco-konferencen, hvor de skabte og vedtog FN -pagten enstemmigt den 26. juni.
Polen, der ikke havde en regering ovenpå afslutningen på Anden Verdenskrig, underskrev senere, og således var der 51 oprindelige medlemmer af FN i 1945.
Oktober 1945 blev FN til. Det skete, efter de oprindelige grundlæggere af organisationen, havde underskrevet FN-pagten og dermed officielt anerkendt organisationen. Derfor markeres 24. oktober hvert år lige siden Verden over som FN’s fødselsdag, kaldet FN-dagen.
Den første Generalforsamling fandt sted i Storbritannien i Methodist Central Hall i Westminster i London, fire måneder efter afslutningen på Anden Verdenskrig. At afholde mødet i et religiøst samlingssted var symbolsk og afspejlede både krigens smerte og håbet for fremtiden.
I modsætning til San Francisco, hvor FN-pagten var blevet udarbejdet i en atmosfære af optimisme under krigen, mindede et bombet London om, hvorfor De Forenede Nationer var blevet oprettet, med titusindvis af dræbte og store dele af byen ødelagt eller beskadiget.
Efter oprettelsen i 1945 begynder etableringen af FN-systemet, herunder organisationerne UNESCO, UNICEF og WHO.
Det er også i 1945, at FN’s seks hovedorganer bliver oprettet: Sikkerhedsrådet, generalforsamlingen, det økonomiske og sociale råd, FN’s forvaltningsråd, den internationale domstol og sekretariatet.
Den norske politiker Trygve Halvdan Lie bliver FN’s første generalsekretær i perioden 1946-1952.
FN’s Generalforsamling vedtager den 10. december 1948 i Paris verdens første juridiske dokument til beskyttelse af universelle menneskerettigheder.
Erklæringen er skabt af repræsentanter med forskellige juridiske, religiøse og kulturelle baggrunde fra alle verdens regioner, og giver alle mennesker helt basale rettigheder såsom retten til frihed, religion og ytringsfrihed.
Menneskerettigheds-erklæringen er blevet oversat til mere end 500 forskellige sprog. Du kan findes den på dansk her.
Svenskeren Dag Hammarskjöld blev FN’s anden generalsekretær fra 1953 og frem til sin død ved et flystyrt under en mission i Congo, i 1961.
I 1961, efter sin død, modtog Dag Hammarskjöld Nobels fredspris for at opbygge et effektivt og selvstændigt FN.
FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) modtager Nobels fredspris “for dets indsats for at hele krigens sår ved at yde hjælp og beskyttelse til flygtninge over hele verden.”
I 1960 får FN hele 17 nye medlemslande — 16 af dem fra Afrika — hvilket bragte det samlede medlemstal fra 82 til 99. Det er den største stigning i antallet af medlemslande i alle FN’s år.
U Thant kom fra Myanmar, og var fungerende generalsekretær efter Dag Hammerskjölds død.
Han blev officielt valgt som generalsekretær den 30. november 1962, og sad på posten frem til 1971.
Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, modtager Nobels fredspris for at skabe international lovgivning, der sikrer en norm for arbejdsforhold i alle lande.
Kurt Waldheim kom fra Østrig, og var generalsekretær fra 1972-1981.
FN’s Miljøprogram, UNEP, bliver oprettet med det formål at lede og støtte samarbejde når det kommer til at beskytte miljøet.
I 1981 bliver FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) tildelt Nobels fredspris “for at fremme flygtninges grundlæggende rettigheder."
Javier Perez de Cuellar kom fra Peru, og var generalsekretær fra 1982-1991.
FN’s fredsbevarende styrker modtager Nobels fredspris for at forhindre væbnede konflikter og skaber fundamentet for fredsforhandlinger
FN vedtager børnekonventionen, der sikrer rettigheder særligt for børn. Børnerettigheder handler blandt andet om, at alle børn har ret til at overleve og trives, at de har ret til at bo i en bæredygtig verden og få en fair chance i livet. Børn har også ret til at vokse op uden overgreb, og til at uddanne sig.
Du kan læse mere om FN’s børnekonvention hos UNICEF Danmark.
Boutros Boutros-Ghali kom fra Egypten, og var generalsekretær i perioden 1992-1996.
Kofi Annan kom fra Ghana, og var generalsekretær i perioden 1997-2006.
I år 2000 mødtes 189 af verdens statsledere og formulerede FN’s Millennium-erklæring, der indeholder 8 mål der er tidsbestemt til 2015, de såkaldte 2015-mål. Disse mål blev formuleret for at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning.
Verdensmålene bygger på resultaterne fra 2015-målene, også kaldet Millennium Development Goals. Disse mål viste os, at det er muligt at opnå resultater, hvis den politiske vilje er til stede, vi sætter klare mål, og vi prioriterer vores ressourcer.
Du kan læse mere på den officielle side for 2015-målene (på engelsk).
FN og generalsekretær Kofi Annan modtager Nobels fredspris for arbejdet for en bedre organiseret og fredeligere verden.
Det Internationale Atomenergi-agentur, der arbejder med fredeligt brug af atomteknologi, og dets generaldirektør, Mohamed ElBaradei modtager Nobels fredspris for arbejdet med at hindre spredningen af kernevåben i verden.
Ban Ki-moon er fra Sydkorea og var generalsekretær fra 2007-2016.
FN’s klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) og den tidligere amerikanske vicepræsident, Al Gore modtager Nobels fredspris for deres arbejde for at skabe forståelse for, og udbrede kendskabet til de menneskeskabte klimaforandringer.
I 2010 vedtog Generalforsamlingen at slå fire enheder, som alle arbejdede med ligestilling sammen foir at skabe UN Women.
UN Women er dedikeret til ligestilling mellem kønnene og selvstændiggørelse af kvinder.
Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben, OPCW modtager Nobels fredspris for sit store arbejde for at udrydde kemiske våben.
I 2015 blev verdens ledere enige om 17 mål, der skal føre os mod en bæredygtig fremtid til år 2030: Verdensmålene for bæredygtig udvikling.
Med verdensmålene skal vi blandt andet afskaffe fattigdom, mindske madspild og sikre god uddannelse til alle.
Antonio Guterres er fra Portugal, og blev valgt som generalsekretær i 2017. Han blev genvalgt i 2022.
Hvad er FN?
De Forenede Nationer blev grundlagt efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 lande, der dermed forpligtede sig til at bevare fred gennem internationalt samarbejde og kollektive sikkerhedstiltag.
Med et totalt medlemskab på 193 lande er næsten alle verdens nationer i dag med i FN.
FN's hovedorganer
FN’s arbejde udføres næsten over hele Verden. Det sker gennem seks hovedorganer, som du kan læse om på kortene herunder.
Med undtagelse af Den internationale Domstol, som ligger i Haag i Holland, findes disse organer ved FN’s hovedkvarter i New York.
14 andre organisationer er tilknyttet FN med betegnelsen særorganisationer. De arbejder på så forskellige områder som sundhed, landbrug, postvæsen og meteorologi. Derudover findes der 35 programmer, fonde og underorganisationer med specielle ansvarsområder. Disse organisationer, programmer mv. udgør sammen med FN’s seks hovedorganer dét, som kaldes FN-systemet.
FN's Sekretariat
Generalforsamlingen
Sikkerhedsrådet
Det Økonomiske og Sociale Råd
Den Internationale Domstol
Formynderskabsrådet
Formynderskabsrådet
FN's organisationer
FN-systemet består af FN selv og mange programmer, fonde og specialiserede agenturer, som alle har deres egen ledelse og deres eget budget. De arbejder med en bred vifte af emner for at indfri Verdensmålene inden 2030 og koordinerer indsatsen for en mere sikker verden for denne og fremtidige generationer.
Herunder kan du få et overblik over, hvilke 10 FN-organisationer, der har kontor i FN Byen i København og hvad de arbejder med.
Vil du gerne læse om alle FN’s programmer, fonde og agenturer? Du kan finde en oversigt over hele FN-systemet på engelsk på FN’s hovedside www.un.org.
IOM blev grundlagt i 1951 og er den førende mellemstatslige organisation inden for migration og arbejder tæt sammen med statslige, mellemstatslige og ikke-statslige partnere.
UNICEF (FN’s Børnefond) arbejder i verdens hårdeste områder for at nå de mest udsatte børn og unge – og for at beskytte ethvert barns rettigheder.
UNOPS (FN’s Kontor for Projektledelse) tilvejebringer infrastruktur, indkøb og projektledelse, der skal hjælpe til at bygge en mere bæredygtig fremtid.
UN Women støtter FN’s medlemsstater i deres arbejde for ligestilling mellem kønnene og for at styrke kvinders rettigheder. UN Women blev grundlagt for at fremskynde piger og kvinders fremskridt og hermed imødekomme deres behov verden over. Agenturet koordinerer og fremmer også FN-systemets arbejde med at fremme ligestilling mellem kønnene.
Som FN's største udviklingsorganisation arbejder United Nations Development Programme (UNDP) på at udrydde fattigdom, reducere ulighed og opbygge modstandsdygtighed, så landene kan fastholde fremskridt.
UNFPA – FN’s organisation for seksuel og reproduktiv sundhed – arbejder i flere end 150 lande for at sikre en verden, hvor enhver graviditet er ønsket, enhver fødsel er sikker, og hvor alle unge har mulighed for at udleve deres fulde potentiale.
UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, har mandat fra FN’s Generalforsamling til at lede det internationale arbejde med at beskytte, hjælpe og finde løsninger for mennesker, der er tvunget på flugt fra deres hjem på grund af konflikt, vold, forfølgelse eller krænkelser af menneskerettigheder.
WFP er den førende humanitære organisation, der redder liv i nødsituationer og anvender fødevarehjælp til at opbygge en vej mod fred, sikkerhed og fremgang for folk, der har været påvirket af konflikter, katastrofer og konsekvenser af klimaforandringer.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO)’s mission er at sørge for den bedst mulige sundhed til alle mennesker. Det betyder blandt andet, at organisationen arbejder for at helbrede, forebygge og bekæmpe sygdomme.
UNEP har til opgave at fastlægge den globale miljødagsorden, gennemføre en miljømæssig, bæredygtig udvikling inden for FN-systemet og forsyne offentligheden og beslutningstagere med troværdig og videnskabeligt baseret viden, der styrker den bæredygtige udvikling.
Har du hørt om 2015-målene?
De Forenede Nationers 2015-mål (også kaldet the Millenium Development Goals eller MDG’erne) er otte mål, som FN’s medlemmer og alle verdens førende udviklings-institutioner arbejdede for at opnå i perioden 2000-2015.
2015-målene spændte bredt – fra at halvere ekstrem fattigdom til at standse spredningen af HIV/AIDS samt tilbyde universel grundskoleuddannelse.
Målene igangsatte en hidtil uset indsats for at imødekomme behovene hos verdens fattigste og mobilserede den hidtil mest succesfulde fattigdomsbekæmpelse i historien.
De har fungeret som udgangspunkt for de 17 Verdensmål, som blev vedtaget i 2015.
Da man gjorde status i 2015, viste det sig, at arbejdet med de otte mål fra år 2000 for det meste var gået godt i mange dele af verden. Men man kunne også se, at der stadig var mange problemer, som ikke var løst endnu.
FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling
Efter 15 år med 2015-målene kunne FN’s medlemslande se, hvordan det målrettede arbejde stort set var lykkedes over hele kloden. Derfor besluttede man sig for at sætte nogle nye mål.
Man startede faktisk allerede i 2012, hvor der blev indsamlet viden og meninger. Mere end ti millioner mennesker udfyldte fx spørgeskemaer om, hvilke udfordringer de mente skulle være i fokus. Til sidst kom man frem til en plan med nye mål, som man skulle nå indenfor 15 år. De blev kaldt The Sustainable Development Goals (SDGs), og på dansk oversat til Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling.
Verdensmålene er FN’s medlemslandes plan for at gøre fremtiden mere bæredygtig. Alle mål har et fokus, og under hvert mål er der delmål. Delmålene beskriver, hvad vi helt konkret skal løse af udfordringer. Der er sat en deadline i 2030.
Verdensmålene er for alle. For hver en person og hvert et land kan bidrage til en bæredygtig fremtid.
Quiz
FAQ
Herunder finder du svar på en række spørgsmål, vi ofte får om FN. Finder du ikke svaret, du søger, så kontakt os gennem vores kontaktformular ved at klikke lige her.
Hvad er FN?
De Forenede Nationer – eller FN – er den eneste organisation af sin art i verden. Den består af lande, der af egen fri vilje har besluttet at gå sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt.
FN blev oprettet den 24. oktober 1945 efter 51 lande havde tilsluttet sig FN-pagten. I dag er der 193 medlemmer. Ingen stat har nogensinde meldt sig ud af FN. Midlertidigt forlod Indonesien FN i 1965 i forbindelse med en strid med nabolandet Malaysia, men Indonesien vendte tilbage til organisationen det følgende år.
De Forenede Nationer har fire hovedformål:
- At bevare fred verden over.
- At skabe fredelige relationer mellem landene.
- At samarbejde om at forbedre levevilkårene for fattige mennesker, bekæmpe sult og sygdomme og afskaffe analfabetisme. Desuden at fremme respekten for den enkeltes grundlæggende rettigheder og friheder.
- At være et forum for alle nationer, hvor de kan prøve at nå deres mål.
Hvad er FN Pagten?
FN-pagten er et grundlæggende dokument – en slags grundlov – i FN.
FN-pagten indeholder retningslinjer, der beskriver medlemslandenes rettigheder og forpligtelser, og hvad de bør gøre for at nå de mål, de har sat sig. Når en stat bliver medlem af FN, tiltræder den samtidig pagtens bestemmelser.
Pagten blev underskrevet af de oprindelige medlemslande den 26. juni 1945, og trådte i kraft den 24. oktober samme år. Derfor markeres 24. oktober hvert år lige siden som FN’s fødselsdag, FN-dagen.
Hvordan og hvorfor blev FN skabt?
Tanken om De Forenede Nationer blev til under Anden Verdenskrig (1939-1945).
Millioner af mennesker blev dræbt i denne krig. Endnu flere blev fordrevet fra deres hjem. Byer lå i ruiner. Verdens ledere følte et stærkt behov for at skabe et forum, som kunne bidrage til fred og sikkerhed og stoppe fremtidige krige.
Landene var klar over, at dette kun kunne lade sig gøre ved at oprette en international organisation, hvor alle nationer arbejdede sammen. Denne organisation blev De Forenede Nationer.
Hvornår kom Danmark med i FN?
Danmark er blandt de 51 lande, der blev en del af i FN allerede fra dengang FN-pagtens trådte i kraft den 24. oktober 1945.
På billedet ses Danmarks daværende ambassadør i Washington i USA, Henrik Kauffmann, underskrive FN-pagten på Danmarks vegne den 26. juni 1945.
Var FN den første organisation af sin slags?
Nej, før FN var der Folkeforbundet. Folkeforbundet blev oprettet i 1919 efter Første Verdenskrig. Ligesom for FN’s vedkommende var hovedformålet at bevare verdensfreden.
Desværre tilsluttede ikke alle stater sig Folkeforbundet. USA blev f. eks. aldrig medlem. Andre stater, der senere havde tilsluttet sig organisationen, deltog ofte ikke i beslutningerne. Folkeforbundet havde heller ikke nogen myndighed til at tvinge sin beslutninger igennem.
Selvom forbundet ikke blev nogen succes, blev det et symbol på drømmen om en verdensorganisation. Resultatet heraf var De Forenede Nationer.
Hvor ligger FN's hovedkvarter?
FN’s hovedkvarter ligger i New York.
På generalforsamlingens første møde, som fandt sted i London i 1946, blev det besluttet, at organisationens faste hovedkvarter skulle ligge i USA.
De fire bygninger som FN’s hovedkvarter nu består af, er generalforsamlings-bygningen med en lav kuppel på taget, den 39-etagers høje sekretariats-bygning af glas og marmor, den lave rektangulære konference-bygning langs floden og Dag Hammarskjöld-biblioteket i det sydvestlige hjørne af grunden.
FN-hovedkvarterets område og bygninger er international zone. Dette betyder, at selv om bygningerne ligger på amerikansk jord, er alle FN’s medlemslande medejere heraf.
FN har sit eget flag og egne sikkerhedsfolk, som bevogter området.
Organisationen har også eget postkontor med egne frimærker. Disse kan kun bruges fra FN’s hovedkvarter eller fra FN-kontorerne i Wien eller Genève.
Hvem betaler for FN's arbejde?
FN’s medlemmer betaler for alt hvad FN foretager sig. Organisationen har ingen anden adgang til indkomst.
Der er to forskellige typer af budgetter i FN. Det regulære budget dækker funktionerne i sekretariatet i New York og FN-kontorer rundt om i verden.
Det fredsbevarende budget går til forskellige operationer, ofte i områder hvor situationen er farlig på grund af væbnede konflikter. Medlemsstaternes bidrag til begge budgetter er tvungne.
Medlemmerne betaler i henhold til en bidragsskala, som de alle har ratificeret – det vil sige godkendt og tilsluttet sig. Denne skala er baseret på det enkelte lands evne til at betale, dets national-indkomst og befolkningens størrelse.
Hvem kan blive medlem af FN?
Kun uafhængige stater med international anerkendelse, kan blive medlemmer af FN.
Ifølge FN-pagten er organisationen åben for alle freds-elskende stater, som accepterer deres forpligtelser, og er både villige og i stand til at leve op til disse forpligtelser.
Nye stater får medlemskab af FN efter afstemning i Generalforsamlingen efter en anbefaling fra Sikkerhedsrådet.
Hvilke sprog bruger man i FN?
De officielt anvendte sprog i FN er arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk.
En delegeret – dvs. en repræsentant fra et af medlemslandene – kan tale på et hvilket som helst af de officielle sprog, og ordene bliver løbende oversat af tolke til de øvrige officielle sprog. De fleste FN-dokumenter udsendes også på de seks officielle sprog. Somme tider fremsætter en delegeret en erklæring på et ikke-officielt sprog. I sådanne tilfælde må den pågældende delegation enten stille tolk til rådighed eller fremlægge en nedskrevet oversættelse på et af de officielle sprog.
FN’s medarbejdere bruger enten engelsk eller fransk som deres arbejdssprog. Vil man arbejde for FN, må man med andre ord tale og skrive enten engelsk eller fransk flydende (eller begge).
Hvad er FN's logo/emblem?
FN’s emblem – tit også kaldet logo – blev skabt i 1945.
På emblemet ses verden fra Nordpolen, rammet ind med to olivengrene.
Den særlige FN-blå farve blev valgt samtidig for at symbolisere fred.
Hvor mange organisationer er der i FN?
Som en del af FN-systemet eksisterer en række sær- og underorganisationer, som har hver deres arbejdsområde.
Der er over 30 organisationer i alt, heriblandt UNICEF, WHO, UNESCO og Verdensbanken. Du kan finde den fulde oversigt på FN’s officielle hjemmeside (på engelsk).
I FN Byen i København er 11 organisationer til stede: UNDP, UNOPS, UN Women, UNICEF, WHO, WFP, IOM, UNHCR, UNEP, UNIDO og UNFPA.
Hvad er Danmarks rolle i FN?
Danmark har været en del af FN fra organisationens start. Danmark deltager aktivt i FN’s arbejde, bl.a. ved at bidrage til fredsbevarende missioner og som medlem af sikkerhedsrådet i perioden 2005-2006 og 2025-2026. Derudover bidrager Danmark også inden for menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse, hvor Danmark har været blandt de største donorer til FN.
Du kan læse mere om Danmark og FN hos Danmarks faste mission ved FN i New York og hos Udenrigsministeret.
Hvad er Verdensmålene?
Verdensmålene er 17 konkrete mål (og 169 delmål), som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.
Du kan finde alle delmål ved at klikke dig ind på hvert enkelt mål på denne side: www.verdensmaal.org/maalene
Hvem lavede Verdensmålene?
Verdensmålene blev først skabt ved en FN konference i Rio de Janeiro i 2012. Formålet var at udforme nogle universelle mål, der kunne tackle de miljømæssige, politiske og økonomiske udfordringer, hele verden står over for.
Man spurgte også ti millioner mennesker om, hvilke udfordringer de synes, verden skulle løse.
FN’s Verdensmål blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på et FN topmøde i New York den 25. september 2015.
Hvornår blev Verdensmålene lanceret?
Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.